Reservationsgebyr:

Ved reservation af selskab sender vi en bekræftelse på e-mail og herefter har man 5 dage til at indbetale reservationsgebyret. Modtager vi ikke reservationsgebyret inden 5 dage annulleres reservationen automatisk.

Reservationsgebyr Pejsestuen kr. 3500,-

Reservationsgebyr Skovriddersalen afd. A kr. 3500,-

Reservationsgebyr skovriddersalen afd. B kr. 3500,-

Reservationsgebyr Skovriddersalen afd. A+B kr. 7000,-

Reservationsgebyr Riddersalen kr. 8000,-

Reservationsgebyret fratrækkes ved slutafregning

Afbestillingsregler:

  • Afbestilling af arrangement på 10 personer og derover skal ske skriftligt på e-mail info@rrbs.dk
  • Ved afbestilling af hele selskabsarrangementet 5 måneder før, betales 25 % af reservationsgebyret.
  • Ved afbestilling af hele selskabsarrangementet 3 måneder før, betales 50 % af reservationsgebyret.
  • Ved afbestilling af hele selskabsarrangementet 2 måneder før, betales 75 % af reservationsgebyret

Endeligt kuvertantal:

Skal meddeles senest 12 dage før dato for selskabet på e-mail info@rrbs.dk.

Indtil 5 dage før dato for selskabets afholdelse accepteres vederlagsfri ændring i gæsteantallet på maksimum 10% i forhold til det oplyste antal (12 dage før selskabets afholdelse)

Herefter opkræves fuld kuvertpris for evt. ændringer i antallet samt udeblevene gæster.

Opdækning og borddekorationer:

Bordene pyntes med hvide duge samt husets blomster og lys.

Ønskes der anden farve på servietter og duge samt særlige ønsker til blomster dekoration kan dette arrangeres mod en merbetaling.

Bordplan og bordkort:

laves af værten/værtsparret. Vi sørger for at dække op efter den aftalte bordplan og er gerne behjælpelig med at sætte bordkort på. Bordplanen skal sendes på e-mail info@rrbs.dk senest en uge før afholdelse af selskabet og bordkortene skal afleveres senest dagen før selskabet med mindre andet aftales. Vi ser gerne at bordkortene er sorteret efter borplanen.

Specielle hensyn:

Er der blandt gæsterne diabetikere, glutenallergikere, veganere/vegetarer m.m.,  tager vi naturligvis hensyn til dette. Disse hensyn skal dog oplyses senest 12 dage før afholdelse af selskabet.

Æresport:

Det er muligt at opsætte æresport. Kontakt restauranten for mere information om opsætning og mål. Vi gør opmærksom på, at man selv står for bortskaffelse og nedtagning senest kl. 8.30 dagen efter selskabet.

Ønsker man at personalet varetager nedtagning, afmontering og bortskaffelse afregnes der kr. 1500,00.

Gaver og værdigenstande:

Gaver eller andre værdigenstande, der opbevares i lokaler eller garderobe, er på eget ansvar.

Gaver modtaget i forbindelse med afholdelse af selskab skal fjernes ved selskabets ophør.

Musik:

Opstilling af musik skal ske efter aftale med restauranten. Vær opmærksom på at musikere ifølge deres kontrakt har krav på mad og drikke.

Musiker forplejningspris kr. 300,- pr. musiker.

Småkager/kager

Er man meget velkommen til selv at medbringe. Vi opkræver da blot 10,- pr. person , som dækker udgifter til servietter og service.

Rygning:

Vi gør opmærksom på, at der ifølge dansk lovgivning ikke må ryges indendørs på restauranten. Vi henviser til vores smukke udendørsarealer, og beder venligt men bestemt om at benytte de opsatte askebægere.

Skader

skader på inventar og hærværk udøvet i forbindelse med selskaber hæfter vært/værtsparret for. Kommer der opkast på gulvtæpper i lokaler renses disse for værten/værtsparrets regning.

Ved brug af konfettirør – rengøringstillæg på 500,-

Afregning:

Sker på dagen/aftenen efter selskabets afslutning med mindre andet er aftalt.

Proppenge:

Ønsker man selv at medbringe vin til festen betales såkaldte proppenge  – 259,- pr. flaske.

Priser:

Alle priser er incl. moms

Vi forbeholder os retten til prisændringer.