Det hele startede med en åben sommerpavillon i 1935.
 
Billedet her er fra 1955.

 
Søndagsture til Rørbæk i tiden efter 2. verdenskrig.
 
Billedet her er fra 1955.
Mandag-Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
søndag
Lukket
17.00-22.00
17.00-22.00
11.00-22.00
11.00-17.00
   
 
Der vil først være åben fra den 11 marts 2017
Dog Bookning af fester alle dage, efter aftale.
Vi ønsker at give vores gæster en god oplevelse udover det de forventer, ligesom vi ønsker at skabe hygge og mindeværdige oplevelser.

Historien

Træpavillon

I 1920'erne og 30'erne blev der afholdt sommermøder ved Rørbæk Sø, men der var ingen steder, man kunne købe mad eller drikke. Efter flere forgæves forsøg, lykkedes det i 1935 at opføre en sommerpavillon, hvor restauranten nu ligger.

 

Det var i første omgang en træbygning med åben estrade, hvor man kunne få kaffe og hjemmebag. Dansen foregik udenfor, hvis det da ikke var regnvejr. Vandet blev hentet ved et kildevæld og kogt på primus, og kaffen blev lavet på madam blå.

 

Senere blev der sat vinduer i bygningen, og efter 2. verdenskrig var der en rutebilejer fra Vejle, der fik øje på stedet som et oplagt turistmål. Nu kom der hver søndag et par busfulde Vejlensere for at nyde hjemmebagt kringle og naturen. Grundlaget for restaurantens store popularitet var skabt.

 

I 1960 blev der bygget restauration i forlængelse af træhuset. Unge musikere fra omegnen begyndte at øve sig på stedet, og derved opstod de i 60'erne så berømte torsdagsballer. Den gamle træpavillon brændte, og et nyt bygningskompleks opstod med både gildesal og privatbeboelse. Så kom der gang i konfirmationsfesterne, og hver vinter blev der spillet dilletantforestillinger.

 

I 1965 fik stedet spiritusbevilling, og så blev der holdt baller for "de unge på 40", og gennem 20 år var præmiewhist det store hit mandag aften.

 

Store fester

1972 blev det helt store år for festglade midtjyder, idet restauranten det år var ejet af en mand, der havde danserestauranter som speciale. Der optrådte kendte navne som Johnny Reimar, Gustav Winkler, Bent Werther, Bjørn Tidemand og Brdr. Olsen. Hver tirsdag aften var der enkebal med Bjørn & Okay. Ih hvor det gik, men økonomisk set blev det en fiasko.

 

Som revyteater eller danserestaurant i stor stil gik det altså ikke, men restauranten lever videre som et godt sted at holde privatfester, og som udflugtsmål i et smukt naturområde.